• Skip to main content
  • FX Product information
  • About Nordea Corporate
  • Research
  • Log in
Terms of use
Disclaimer
Cookies
Accessibility
Privacy Policy
MiFID II and SI Quotes
Corporate Netbank
© 2025 Nordea
31 Mar, 04:54

Nordea Morgenrapport: Aktier falder forud for Trumps store toldprogram

Marketing communication

Morgenrapport Danmark

Article by Philip Maldia Madsen and Clara Bech Hammer

• Toldfrygt skaber risikoaversion
• kerneinflation stiger i USA
• Nordisk valutaer har det godt

Sidste nyt fra de finansielle markeder

Toldfrygt skaber risikoaversion. I sidste uge faldt aktier, mens obligationer steg, da investorerne vurderede udsigten til lavere økonomisk aktivitet og højere inflation. Bekymringen blev udløst af Trump, som har indført 25% told på alle importerede biller og lette lastbiler, og blev forstærket af inflationsrapporten for marts måned, som viste at kerneinflationen målt over et år steg til 2,8% fra 2,6% i februar måned. Udsigten til høj inflation skabte bekymring hos investorerne, fordi at det presser den amerikanske forbundsbank til at fastholde styringsrenten uændret på et højt niveau, på et tidspunkt hvor den økonomiske aktivitet er på vej ned i tempo, samtidig med at den handelspolitiske uro risikerer at lamme virksomheder og forbrugere. I denne uge vil der være stor fokus på præsident Trump, som forventes at præsentere hans store toldprogram på onsdag, der vil handle om, at USA skal have den samme toldsats som andre lande har mod USA. Trump har dog indikeret, at der vil blive justeret for moms og andre handelsbarrierer, der efter Trumps mening kan skabe unfair handel, som betyder, at der er en ekstrem stor usikkerhed om, hvad som vil blive annonceret på onsdag. Den gennemsnitlige toldsats er blevet løftet op til 8% fra 2% i slutningen af 2024, men kan ende med at blive løftet helt op over 25%, hvis hele Trumps toldprogram bliver indført. De store toldstigninger risikerer at sænke væksten og løfte inflationen som vil lægge pres på aktier og obligationer der stadigvæk afspejler stærke økonomiske forhold.

Aktier oplever stor tilbagegang. De europæiske og amerikanske aktiemarkeder oplevede markante kursfald fredag. Det brede Stoxx Europe 600 faldt med 0,8% og det tyske Dax lukkede med et tab på 1%. Nedturen var bredt funderet, men fandt særligt sted i bilsektoren, som vil blive ramt af Trumps seneste told nyhed I USA faldt det toneangivende S&P 500 med 2%, mens teknologitunge Nasdaq 100 dykkede 2,6%. De store teknologiselskaber som Alphabet og Amazon lukkede med store fald på over 4%. Mandag morgen falder de ledende aktieindeks i Asien og de europæiske aktiefutures peger på en rød åbning.

Obligationsrenter falder bredt. Den amerikanske 10-årige statsrente dykkede med 13 basispunkter til 4,24% , mens den 2-årige statsrente faldt 8 basispunkter til 3,92%. I Europa faldt den tyske 10-årige statsrente med 4 basispunkter til 2,73%. – det laveste niveau i tre uger. Faldet blev udløst af en bekymring for Trumps toldprogram og dets betydning for den europæiske bilsektor og blev forstærket af lavere end forventet inflationstal fra Frankrig og Spanien.

Nordisk valutaer klarer sig godt. Fredag faldt USD/DKK til kurs 6,89 som er et fald på 0,3% siden torsdag, og et samlet fald på 4,3% siden begyndelsen på året. Den svenske, som har klaret sig flot siden begyndelsen på året med en stigning på 5,8%, faldt med 0,4% fredag. I denne uge vil valutamarkedet være fokuseret på Trumps store toldprogram der vil blive offentliggjort på onsdag.

Højere priser på olie og guld. Prisen på Brent-olie faldt fredag med 0,5 % til 73,6 dollar pr. tønde, men markedet oplevede alligevel en samlet ugentlig stigning på 2%. Guldprisen steg til et nyt rekordniveau på 3.084,4 dollar pr. ounce – en stigning på 0,9% fredag og 2%. for ugen. De stigende guldpriser afspejlede investorernes søgen mod sikre aktiver i lyset af øget geopolitisk usikkerhed og bekymringer om en tiltagende global handelskonflikt som følge af Trumps toldprogram.

Analyser og økonomiske nøgletal

Amerikanske inflationstal steg i februar. Månedsstigningstakten i PCE-inflationen steg med 0,3% i februar og kerneinflationen steg med 0,4% m/m som den amerikanske forbundsbank er fokuseret på. Det betød, at kerneinflationen landede på 2,8% å/å, som er en del over forbundsbankens målsætning på 2%.

Dagen i dag

Ugen byder på inflationstal fra euroområdet samt erhvervstillidstal og jobbeskæftigelsestal fra USA.

Mandag byder på foreløbige inflationstal fra Tyskland og Italien for marts. Årsstigningstakten i den italienske inflation forventes at stige til 1,9% å/å i marts. Tysklands inflation forventes at forblive uændret på 2,3% å/å i marts og dermed over inflationsmålsætningen på 2%.

Tirsdag offentliggøres foreløbige inflationstal fra Euroområdet for marts. De foreløbige inflationstal for euroområdet forventes at falde til 2,2% fra 2,3% å/å i marts.

Tirsdag kommer også amerikanske ISM-tal fra fremstillingssektoren for marts. De amerikanske ISM-tal forventes at være uændret på 50,3 i marts. I modsætningen til fremstillingssektoren i euroområdet, så har den amerikanske fremstillingssektor oplevet fremgang de sidste måneder, hvilket kan skyldes et opsving i ordrebestillingerne for at imødekomme toldafgifter.

Antallet af amerikanske ledige stillinger i februar frigives også tirsdag. Antallet af ledige stillinger i USA forventes at falde til 7,5 mio. fra 7,74 mio. i februar.

Onsdag frigives den amerikanske ADP-arbejdsmarkedsrapporten for marts. Ændringen i ADP forventes at falde til 60 tusinde fra 77 tusinde personer i marts. Denne rapport plejer at være et pejlemærke for forventningerne til fredagens store rapport.

Torsdag offentliggøres amerikanske ISM-tal fra servicesektoren for marts. ISM-tal fra servicesektoren ventes at falde til 53 i marts fra 53,5 i marts, men vil i så fald stadig befinde sig en del over ekspansionsgrænsen på 50.

Ugens vigtige begivenhed er fredagens store amerikanske beskæftigelsesrapport for marts. Beskæftigelsesændringen i USA forventes at falde fra 151 til 128 tusinde personer i marts. Trumps administration har afskediget offentlige ansatte, som forventes at trække beskæftigelsesændringen ned, men det forventes at DOGE-afskedigelser vil vægte mere og mere i de kommende opgørelser.

Read article disclaimer

Morgenrapport Danmark

Begivenheder i de sidste 24 timer, forventninger til dagens nøgletal, samt et blik på hovedvalutaer og renter.
Dagligt

NEXT ARTICLE

Nordea Morgenrapport: Trump truer med at genindføre hans reciprokke toldprogram

More from the International edition

Nordic Economies
Swedish June flash inflation review: Core above 3%
Core inflation rose in June and came out well above forecasts, according to SCB’s flash estimate.
Torbjörn Isaksson
7 Jul
Torbjörn Isaksson and others
Major Economies
ECB Watch: On hold for now
The ECB monetary policy account suggests that the bar for further policy moves has risen and the central bank is on hold for now. Our baseline does not include any further rate moves, though risks remain tilted towards a further rate cut.
Jan von Gerich
3 Jul
Jan von Gerich
8 Jul, 05:26

Nordea Morgenrapport: Trump truer med at genindføre hans reciprokke toldprogram

Marketing communication

Morgenrapport Danmark

Article by Philip Maldia Madsen

• Trump annoncerer nye toldsatser mod flere lande
• Olieprisen stiger trods OPEC+ produktionsforøgelse
• Svensk kerneinflation overrasker og stiger over 3%

Sidste nyt fra de finansielle markeder

Trumps nye toldsatser præger markederne: Aktier og obligationer faldt mandag, da Trump annoncerede at Japan, Syd Korea og en række andre mindre vigtige handelspartnere vil få genindført deres høje toldsats fra det reciprokke program den 1. august, hvis landene ikke kan formå at få indgået en handelsaftale. Udtalelserne signalerede at disse lande har været særligt dårlige til at forhandle en aftale på plads og at Trump er ved at miste sin tålmodighed med dem. I samme ombæring annoncerede Trump, at han vil udskyde de høje toldsatser fra det reciprokke program for alle andre lande til den 1. august, men at andre lande også vil få genindført den højere toldsats, hvis de ikke laver en handelsaftale inden august.

Divergerende bevægelser på aktiemarkederne: De europæiske aktiemarkeder sluttede mandag i positivt territorium, med det tyske DAX-indeks i front med en stigning på 1,2%, mens STOXX Europe 600 steg 0,4%. Optimismen skyldtes primært fremskridt i handelsforhandlingerne mellem EU og USA, hvor parterne nærmer sig en handelsaftale. I USA vendte stemningen dog, hvor S&P 500 faldt 0,8%, efter at præsident Trump annoncerede de nye toldsatser. De asiatiske markeder var i fremgang tirsdag morgen, med Nikkei 225 op 0,4% og Shanghai Composite op 0,6%, mens de europæiske aktiefutures var i svagt rødt territorium.

Rentemarkedet reagerer på handelsspændinger og stærke amerikanske jobtal: De globale obligationsmarkeder oplevede en stigning i renterne mandag. Den 10-årige amerikanske statsrente steg med 5 basispunkter til 4,38%, mens den 2-årige statsrente steg med 3 basispunkter til 3,90%. I Europa fulgte den tyske 10-årige statsrente trop med en stigning på 4 basispunkter til 2,61%. Rentestigningerne kom i kølvandet på stærkere end forventede amerikanske jobtal fra fredag, der dæmpede forventningerne til snarlige rentenedsættelser fra Federal Reserve. Samtidig holdt investorerne øje med udviklingen i de globale handelsspændinger som kan vise sig at løfte forbrugerpriserne i fremtiden.

Valutamarkederne præget af handelsspændinger: Den amerikanske dollar styrkedes mod de fleste større valutaer mandag. USD/DKK steg 0,2% til 6,35, mens det britiske pund også vandt terræn med GBP/DKK op 0,2% til 8,66. Den svenske krone var dagens højdespringer med en stigning på 1,0% mod den danske krone til 0,67 SEK/DKK, drevet af højere end forventet inflation og en mere høgeagtig pengepolitik. Den japanske yen faldt markant med 0,7% til 4,35 JPY/DKK (for 100 JPY) efter skuffende løndata, der dæmpede forventningerne til yderligere renteforhøjelser fra Bank of Japan.

Olieprisen steg trods OPEC+ produktionsforøgelse: Olieprisen steg mandag med 2% til $69,3 per tønde, på trods af beslutningen fra OPEC om at øge produktionen med 548.000 tønder om dagen i august. Stigningen kom efter Saudi-Arabien hævede prisen på deres hovedolie til Asien, hvilket signalerede tillid til efterspørgslen, mens geopolitiske spændinger i Mellemøsten også støttede prisen.

Analyser og økonomiske nøgletal

Svensk kerneinflation over 3%: CPIF-inflationen i Sverige lå på 2,9% år/år i juni, mens CPIF ekskl. energi var 3,3% år/år. Dette var højere end forventet. Kerneinflationen forventes at forblive omkring 3% i juli og august. Vi forventer, at Riksbanken fastholder renten på 2,00%. Læs mere her.

Norsk produktionsfald: Norges industriproduktion faldt med 1,7% måned-til-måned i maj 2025, et fald fra en let opjusteret stigning på 2,9% i den foregående måned. Nedgangen var drevet af betydelige fald i næsten alle nøglesektorer, hovedsageligt i skibe, både og olie (-4,5%), gummi, plast og mineralprodukter (-4,6%), samt trykning og reproduktion (-2,7%).

Tysk industriproduktion overrasker positivt: Tysklands industriproduktion steg med 1,2% måned-til-måned i maj 2025, hvilket overgik markedsforventningerne om en uændret aflæsning og vendte fra et revideret fald på 1,6% i april. Genopretningen var drevet af stærke stigninger i bilsektoren (4,9%), lægemidler (10,0%) og energiproduktion (10,8%).

Dagen i dag og den kommende uge

Tysk handelsbalance: Kl. 08:00 offentliggøres den tyske handelsbalance for maj. Konsensus forventer et overskud på 15,5 mia. EUR mod 14,6 mia. EUR i foregående måned.

Read article disclaimer

Morgenrapport Danmark

Begivenheder i de sidste 24 timer, forventninger til dagens nøgletal, samt et blik på hovedvalutaer og renter.
Dagligt